Skip to main content
25. januar 2023

6 tips: Sådan passer du på dit hår i kulden

Det kolde vejr er hårdt ved håret. Hos Fashion Cut Intercoiffure har de 6 gode tips til, hvordan du bedst plejer og beskytter dit hår mod kulden.

6 tips: Sådan passer du på dit hår i kulden
Af: Daniel Svendsen | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Vinterkulden er hård ved vores hår. Den udtørrer og kan gøre håret trist og kedeligt at se på.
Men følger du Fashion Cut Intercoiffures 6 gode og simple råd, hjælper du dit hår godt igennem vinteren.

1. Brug en fugtgivende shampoo
Begynd med at vaske dit hår med en god fugtgivende shampoo. Din shampoo skal give mere fugt i de kolde måneder, da kulden udtørrer håret. Vask håret 2 gange.
Hvis du er i tvivl om, hvilken shampoo der er den rigtige for dit hår, kan du altid besøge salonen på Østergade 47. Her kan de lave en vurdering af dit hårs tilstand og finde det rigtige produkt, der passer til netop dit hår.

2. Masser af hårkur
Efter shampooen bør du anvende en fugtgivende hårkur eller hårmaske. Hårkur er det eneste, der når helt ind i kernen af håret og reparerer det indefra. Brug gerne hårkur et par gange i ugen, og lad den virke i håret i ca 10 minutter. Hvis dit hår er meget tørt eller ødelagt, kan du med fordel sove med kuren i eller bruge en natmaske, som ikke skal skylles ud før næste vask. Denne form for maske hverken fedter eller tynger håret.
Du kan ligeledes besøge Fashion Cut Intercoiffure for at få hjælp til at finde den rette hårkur eller maske til dit hår.

3: Fugtgivende conditioner
Afslut med en conditioner, der tilfører en masse fugt til dit hår. Selvom du lige har brugt hårkur eller hårmaske eller måske har fint hår, er det vigtigt at bruge conditioner efterfølgende. Conditioner lukker nemlig hårets skællag, der er det yderste lag, og der, hvor tørheden mærkes først.
Bruger man ikke conditioner har håret tendens til at filtre og spalte. Husk, at conditioner kun skal i længder og spidser – for kommer det i hovedbunden vil det klaske og gøre håret tungt.
I salonen har de et stort udvalg af conditioners, og de kan guide dig til den helt rette.

4: Brug varmebeskyttelse
Det er vigtigt at bruge en varmebeskyttende spray, så håret ikke bliver tørt og skadet. Varmebeskyttelsen beskytter, når du tørrer og glatter dit hår.
Du kan finde et udvalg af varmebeskyttende sprays hos Fashion Cut Intercoiffure.

5: Tør håret
Sørg for at dit hår er tørt, inden du går ud. Hvis håret ikke er tørt, når du bevæger dig ud i kulden, kan det blive stift og i værste tilfælde kan ende med at knække af.
Et sundt hår kræver en sund hårbund. Derfor er det også vigtigt, at du tørrer håret med føntørrer, så huden ikke selv skal absorbere fugten. Vand er nemlig den værste form for fugt på hud og hårbund.
Du kan eventuelt bruge en hat eller et tørklæde til at beskytte håret for kulden.

6: Afslut med plejende olie eller serum
Når håret er tørt, er det en god ide at afslutte med hårolie eller serum. Disse produkter indeholder olie og andre gode ingredienser, der beskytter håret. Ofte indeholder de også varmebeskyttelse, og de har udfiltrende og glansgivende egenskaber.
Hos Fashion Cut Intercoiffure har de stor viden om olier og serummer, så du kan svinge forbi salonen og blive meget klogere på, hvilken der fungerer bedst for netop dit hår.