Skip to main content
9. januar 2026

Alvorlig hændelse på Middelfart Station torsdag aften

I går aftes den 8. januar fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en person var blevet ramt af et godstog på Middelfart Station.

Af: Fyns Politi | Foto: LokalNyt Middelfart
PRESSEMEDDELELSE

Efter gennemgang af videoovervågningen er det Fyns Politis vurdering, at hændelsen skete i forbindelse med tumult mellem to personer.

Fyns Politi mangler stadig at klarlægge de nærmere omstændigheder samt at afhøre nogle af de involverede parter.

Uden for livsfare

Den tilskadekomne er uden for livsfare og i stabil tilstand.

Fyns Politi kan ikke udtale sig yderligere om sagen af hensyn til efterforskningen.