Skip to main content
2. maj 2024

Andet kvartal starter lovende for bilsalget – især elbiler hitter

Nye tal fra De Danske Bilimportører viser, at bilsalget voksede markant i april sammenlignet med sidste år.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Unsplash

Nye tal fra De Danske Bilimportører viser, at bilsalget voksede markant i april sammenlignet med sidste år.

Bilsalget i april bød på 15.323 nye personbiler, og det svarer til 27 % flere end i april sidste år. Og især privatleasing vinder frem – det udgjorde nemlig 30 % af nyregistreringerne, fortæller De Danske Bilimportører i en ny pressemeddelelse.

Elbiler hitter

Især salget af elbiler er steget. Der kom nemlig hele 6.581 nye elbiler på vejene i april. Det er en stigning på 90 % sammelignet med samme periode sidste år.

De nævnte tal i pressemeddelelsen er lavet på baggrund af data fra www.bilstatestik.dk