13. april 2026

|

Pressemeddelelse

19-årig mand anholdt og sigtet for drab i Middelfart

En 41-årig kvinde blev fredag den 10. april 2026 fundet død i et område tæt ved Hans Bangsvej i Middelfart. En mand er anholdt mistænkt for drabet.

19-årig mand anholdt og sigtet for drab i Middelfart
Af: Fyns Politi | Foto: Fyns Politi

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Omstændighederne omkring fundet og det efterfølgende ligsyn gjorde, at Fyns Politi igangsatte en drabsefterforskning. Efterforskningen har ført til, at den formodede gerningsmand blev anholdt. Fyns Politi efterforskede intensivt siden hændelsen, hvilket har ført til, at politiet kl. 11.02 lørdag den 11. april kunne anholde den 19-årige mistænkte mand. Den 19-årige, der er bosiddende i Ikast-Brande Kommune, blev anholdt med hjælp fra Midt- og Vestjyllands Politi. Den sigtede blev fremstillet i grundlovsforhør i går ved Retten i Svendborg klokken 10.30. Den 19-årige blev sigtet efter paragraf 237, der handler om manddrab. Politiet kan oplyse, at der ikke er en familiær relation mellem den dræbte og den mistænkte.
Pressekontakt 
Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng Kommunikationsrådgiver Mads Boel Pressetelefon: 9135 7902 E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk
Event Information