Vi ved, at mange børn med ADHD trives godt i naturen. Den giver ro og frihed på samme tid. Vi håber, at friluftsgrupperne kan blive et frirum fyldt med glæde, nysgerrighed og fællesskab”, siger Sofie fra ADHD-foreningen.
Et alternativ til de klassiske fritidsaktiviteter
En af de frivillige er Angie Davidsen. Hun har valgt at engagere sig i netop denne gruppe, fordi naturen og børn med ADHD altid har haft en særlig plads i hendes hjerte.Jeg ville gerne være frivillig i en naturgruppe målrettet børn med ADHD, fordi jeg ønsker at skabe et andet tilbud end de traditionelle aktiviteter som for eksempel fodbold” fortæller Angie. “Nogle børn passer ikke naturligt ind i de rammer, men alle børn kan være med i naturen.Med en baggrund som pædagog har Angie længe ønsket at skabe et rum, hvor børn kan få unikke oplevelser uden præstationspres, mærker eller mål.
Naturen som frirum
For Angie er naturen både et personligt åndehul og en vigtig læringsarena:Naturen giver mening for mig. Jeg er vokset op med at have naturen lige udenfor døren, og den uforudsigelighed, der er derude, skaber oplevelser, hvis man giver sig tid. Når man står og ser en hjort, eller finder noget man ikke havde forventet, så opstår der spørgsmål og nysgerrighed. Det gør os klogere.Det er netop denne nysgerrighed, Angie håber at kunne vække hos børnene:
Jeg vil gerne gå på opdagelse med dem. Se de små ting. Snakke om alt det, de undrer sig over. I naturen er der plads til at følge børnenes spor.
Et fællesskab uden krav
Det, Angie glæder sig mest til, er at kunne give børnene et frirum:Her handler det ikke om at blive god til noget. Der er få krav, ingen pres. Formålet er at være i et fællesskab, hvor man får lov til at være sig selv og udvikle sig ud fra der, hvor man er.Det er vigtigt for Angie, at friluftsgruppen også giver børnene mulighed for at spejle sig både i hinanden og i de voksne. Angie slutter af med at sige, at der skal være plads til at have en dårlig dag:
Man kan komme som man er. Gruppen skal kunne rumme det hele.
