Bliv cykelpilot i Brenderup: Vær med til at give flere ældre vind i håret
Cykling uden alder er i fuld fart i selve Middelfart by, men nu skal cyklerne også rulle mere ude i kommunens yderområder. Kom og hør nærmere, når der inviteres til infomøde i Brenderup.
Er du klar på at gøre en forskel i dit lokalområde? Så er det måske dig, der kan hjælpe med at rulle Cykling uden alders gode initiativer ud i kommunens yderområder.
Næste stop for Cykling uden alder bliver Brenderup Dagcenter, hvor de afholder et lokalt kick-off torsdag den 23. maj kl. 10.00–12.00, og du er inviteret med!
