Blomsterbonde Fie har bæredygtige ambitioner for Severin
Hos Severin tror vi på, at små valg gør en stor forskel. Derfor er vi glade for at have et menneske som Fie ansat i vores hus.
Fie er vaskeægte ildsjæl, der har gjort bæredygtig blomsterdyrkning til sit håndværk og sin holdning.
Hendes rejse begyndte med et enkelt nytårsforsæt: hun ikke længere ville købe importerede blomster. Det lille oprør blev startskuddet til hendes blomsterproduktion, dyrket efter regenerative og permakulturelle principper, hvor jorden behandles med respekt, og hver blomst fortæller historien om naturens egen rytme.
I dag dyrker Fie danske sæsonblomster på sin mark ved Vejle. Hun arbejder uden sprøjtemidler, uden tunge maskiner og med en dyb forståelse for, at naturens kvalitet ikke kan fremskyndes. Hver buket rummer friskhed, nærvær og spor af det liv, blomsten har levet i det fri.
