06. februar 2025

|

Pressemeddelelse

Charlotte Amby Kiilerich er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse har budt en ny rådgiver velkommen. Det er 37-årige Charlotte Amby Kiilerich, der kommer fra en stilling som rådgiver i Fynske Bank i Middelfart.

Charlotte Amby Kiilerich er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse
Af: Middelfart Sparekasse | Foto: Middelfart Sparekasse

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Nyt job: Charlotte Amby Kiilerich har arbejdet i finanssektoren siden 2010 og har gennem årene haft fokus på at skabe tryghed og værdi for sine kunder. Og nu er det altså kunderne i Middelfart Sparekasse, som får glæde af hendes store engagement.

Charlotte Amby Kiilerich har dybe rødder i Middelfart. Hun er født og opvokset i byen og bor her stadig med sin mand og to børn. Hendes kendskab til lokalområdet er indgående, hvilket kun gør det nemmere for hende at møde kunderne i øjenhøjde.
"For mig handler god rådgivning om at lytte, skabe tryghed og finde løsninger, der giver mening for den enkelte", siger Charlotte Amby Kiilerich, der nu har sin daglige gang i sparekassens hovedsæde i Havnegade.
Faglighed og fællesskab går hånd i hånd I sin nye stilling ser Charlotte Amby Kiilerich frem til at blive en del af den særlige kultur, som kendetegner Middelfart Sparekasse.
"Jeg har altid værdsat den nærhed og åbenhed, der præger sparekassen. Her er kunden i centrum, og det er vigtigt for mig, at ordentlighed og fællesskab er bærende værdier", siger hun.
Når hun ikke er på arbejde, nyder Charlotte Amby Kiilerich tiden med familie og venner samt aktiviteter i naturen. Hun sætter pris på det lokale foreningsliv og engagerer sig aktivt i fællesskaber, der styrker sammenholdet i Middelfart.
Event Information