08. oktober 2025

|

Pressemeddelelse

Danmarks største legeland (naturen) holder åbent hele efterårsferien

Vandløbet, skovbunden eller krattet. Naturen er fuld af forlystelser for børnefamilier på efterårsferie. Tid til Tur’s frivillige naturguider viser familien en smutvej ud i naturens legeland. Blandt andet med en mini-efterårsfestival ved naturcenteret i Middelfart.

Danmarks største legeland (naturen) holder åbent hele efterårsferien
Af: Tid til Tur | Foto: Ditte Valente

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
8 ud af 10 forældre vil gerne bruge mere tid i naturen sammen med familien. Det viser Epinions undersøgelse af børnefamiliers brug af naturen, som blev lavet for Danmarks Naturfredningsforening i august 2025. Men når efterårsferien melder sin ankomst, ender det måske med en tur i biografen eller indkøbscentret i stedet for en udflugt i skoven. Heldigvis er der inspiration at hente for familier, der gerne vil gå på opdagelse i den farverige efterårsnatur.
Mini-efterårsfestival i Middelfart
Tirsdag den 14. oktober er der mini-efterårsfestival i Middelfart med naturguide Sussie Hasseltoft. Det foregår ved Naturcenter Hindsgavls legeplads, hvor børn og deres forældre vil prøve forskellige aktiviteter i naturen:
  • Indsamling af efterårsnaturens små skatte
  • Fremstilling af kastanjepindsvin
  • Fremstilling af dyr ud af efterårets blade
Jeg vil gerne vise forældre og deres børn, hvor lidt der skal til for at opleve naturen. For eksempel kan man nemt lave noget kreativt af naturens materialer, mens man er ude i naturen. Jeg håber, at deltagerne på turen får lyst til at tage af sted igen på egen hånd, siger Sussie Hasseltoft.
Se Sussies tur her. Se alle efterårets ture her.

Galleri

Event Information