El-løbehjul er populære blandt både børn og voksne, men det er vigtigt at tjekke, hvor hurtigt de faktisk kan køre.
Et el-løbehjul må højst kunne køre 20 km/t. ved egen kraft for at være lovligt i trafikken. Det gælder også, selv om føreren selv holder hastigheden under grænsen.
I august 2026 standsede politiet blandt andet en 13-årig dreng på et el-løbehjul, der kunne køre 69 km/t.
Kan få betydning for forsikringen
Hvis et ulovligt el-løbehjul er involveret i en ulykke, kan forsikringsdækningen være begrænset. Det samme kan gælde, hvis løbehjulet bliver stjålet.
Vejle Brand anbefaler derfor, at man tjekker løbehjulets maksimale hastighed og undersøger, om den kan ændres via en app eller andre indstillinger.
Derudover skal løbehjulet blandt andet være CE-mærket, og det er lovpligtigt at bruge cykelhjelm. Som udgangspunkt skal man være fyldt 15 år for at køre alene på el-løbehjul i trafikken.
Læs alle Vejle Brands anbefalinger her.
