27. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Et varmt farvel efter 45 år hos Fjelsted Skov

En helt særlig medarbejder siger nu farvel til arbejdslivet efter mere end fire årtier med smil, nærvær og arbejde hos Fjelsted Skov.

Et varmt farvel efter 45 år hos Fjelsted Skov
Af: Celina Hougaard | Foto: Fjeldsted Skov

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Denne uge er noget særligt hos Fjelsted Skov. Her markerer man nemlig afskeden med Birgitte Jespersen eller ''Pedersen'', der har været en fast del af huset i over 45 år, og som nu går på pension.

En del af historien fra begyndelsen

Hun blev i sin tid ansat af familiens tidligere generation, Anni og Peter, og har derfor været en del af stedet næsten fra starten. Gennem årene har hun fulgt både udviklingen og de mange gæster, der er kommet og gået.

Fejret med kollegaer, minder og gode grin

I går blev hun fejret ved en sammenkomst med både nuværende og tidligere medarbejdere. Her blev der holdt taler, grinet og delt historier fra mange års samarbejde og hverdag.

Stemningen bar præg af både taknemmelighed og vemod, men også stor glæde over de mange år, der er blevet delt.

Et smil, der har gjort en forskel hver dag

Hun var kendt for altid at møde gæsterne med et stort smil, skabe god stemning og samtidig sørget for, at arbejdet blev gjort rigtigt og til tiden. Hun har været en person, mange har lænet sig op ad i hverdagen.

Nu venter en ny fase i livet, og selvom hun vil blive savnet, sender kollegaerne hende afsted med varme tanker og et stort tak for indsatsen gennem så mange år.

Event Information