Trafikken flyttes til nordlig side af motorvejen
Vejdirektoratet forbereder trafikafviklingen under arbejdet ved at udvide motorvejen mod nord, så alle seks vognbaner – tre i hver retning – kan føres uden om byggepladsen ved Assensvej. Jernbanen føres under motorvejen via en bro, som anlægges i tre faser: Først bygges den sydlige del, dernæst den nordlige, og til sidst støbes de to dele sammen. Fra den 2. juni flyttes trafikken over på den nordlige side af motorvejen, så den sydlige del af motorvejsbroen kan bygges. Ramperne på den sydlige side lukkes derfor i cirka otte måneder. Det betyder, at følgende ramper ved Nørre Aaby lukkes fra den 2. juni:- Frakørsel for trafikanter kørende fra Jylland/vest
- Tilkørsel for trafikanter i retning mod Odense/øst
