God med drejebænk eller malerpensel? Højholm Design søger en drejer og maler
Højholm Design i Strib v. Middelfart søger en ’drejer’ og en ’maler’ til Højholms smukke håndlavede danske træfigurer, der blev skabt i 1857 af designer Per Henning Højholm.
Mest kendte er Bogensehesten, de buttede engle, Hellig Trekonger og de søde nisser. Der er tale om et bijob og man bliver aflønnet pr. figur.
Som drejer skal man dreje ’dukker’ en serie på typisk 100-200 stk.
Separat skal der laves hatte i en serie af 25-50 stk. Alternativt kan dukke og hue drejes ud i et, og så vil seriestørrelse af disse stadig være 25-50 stk.
Figurerne drejes i bøgetræ, der må være små afvigelser i dimensionerne, det er jo håndarbejde.
Du bliver aflønnet pr. figur.
Som maler skal du nyde at male småt og i detaljer – vigtigst her er at kunne male udtryksfulde øjne, som er det ikoniske kendetegn for den gamle danske designserie.
Du vil typisk få en serie af 10-25 figurer at male, så du kan grundmale alt i en omgang, og efterfølgende lave en fornuftig proces, så der ikke skal skiftes farve hele tiden.
Du får videoer på usb af maleprocessen, og det er vigtigt, at der kommer det rigtige udtryk i øjnene på figurerne.
Du er måske tidligere porcelænsmaler eller -lærer eller du har en fortid hos Royal Copenhagen.
Du bliver aflønnet pr. figur.
