Har du et projekt i dit lokalområde, der mangler økonomisk støtte?
Nu er LUP-puljen åben: Skal dit lokalsamfund have del i midlerne?
Har du udtænkt et spændende projekt, der kan gavne dit lokalområde? Så læs med her.
Næsten alle lokalsamfund i Middelfart Kommune har udgivet en lokal udviklingsplan (LUP). Og nu er der hjælp at hente, når projekterne skal realiseres.
Byrådet har nemlig afsat 466.000 kroner i år til realisering af de lokale udviklingsplaner. Pengene bliver delt ud gennem en ansøgningspulje, som kan søges af foreninger, lokaludvalg, institutioner og lignende i de forskellige lokalsamfund i Middelfart Kommune.
Til et projekt kan der bevilliges maks. 50 % af de samlede projektomkostninger.
