15. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Kendiskokken Umut åbner pop-up kro i Middelfart

Den populære kok og tv-personlighed Umut Sakarya tager til sommer sit populære pop up-koncept Flæskekroen med til Middelfart.

Kendiskokken Umut åbner pop-up kro i Middelfart
Af: Milling Hotels | Foto: Umut Sakarya. PR Milling Hotels

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Sammen med Milling Hotel Park i Middelfart inviterer Umut gæsterne indenfor til to aftener med klassiske kroretter, drikkevarer, bankospil og fortællinger om dansk madkultur.
Danske kroretter og banko
Flæskekroen finder sted den 31. juli og 1. august 2026 på Milling Hotel Park Middelfart, hvor gæsterne kan se frem til en menu med blandt andet tarteletter, stegt flæsk med persillesovs og rødgrød med fløde.
Jeg elsker de danske kroklassikere, og Flæskekroen handler om at samle folk omkring det, vi kender og holder af. Det skal være hyggeligt, uhøjtideligt og generøst. Man skal gå hjem med et smil på læben og en god oplevelse. Derfor passer det også perfekt at flytte konceptet ind hos familien Milling, som deler den samme kærlighed til dansk gæstfrihed, siger Umut Sakarya.
Ud over den klassiske krooplevelse får gæsterne øl, vin og vand gennem hele aftenen. Som noget nyt afsluttes arrangementet med bankospil, hvor Umut selv står for opråbene, og hvor der er præmier på højkant.
Oplevelser man husker
Hos Milling Hotels ser man samarbejdet som en naturlig forlængelse af kædens fokus på hoteller med sjæl.
Umut har en helt særlig evne til at samle mennesker omkring madoplevelser. Flæskekroen passer perfekt ind i vores ambition om at skabe oplevelser, som gæsterne husker længe efter besøget. Vi glæder os til at byde gæster fra hele landet velkommen, siger Jan Milling, ejer af Milling Hotels.
Interesserede kan købe billetter på billetto.dk.
Event Information