31. januar 2024

Kom til borgermøde og byvandring omkring ny lokalplan i Landekvarteret

Forslaget til lokalplanen for bevaring og udvikling af kulturmiljøet i Landekvarteret er nu i offentlig høring. I den forbindelse afholdes der byvandring og borgermøde, hvor du kan høre nærmere.

Kom til borgermøde og byvandring omkring ny lokalplan i Landekvarteret
Af: | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Forslaget om en ny lokalplan for Landekvarteret i Middelfart, der er udarbejdet efter lokale beboeres ønsker om at bevare det kulturhistoriske udtryk i området, er netop nu i høring. I den forbindelse inviterer kommunen til byvandring og til et borgermøde, hvor du kan blive klogere på hele sagen.
På tur i området og flere muligheder for at stille spørgsmål
Byvandringen finder sted den 7. februar fra kl. 16.30-17.45. Programmet for byvandringen er:
  • Gå tur i grupper
  • Fokus på planforslagets principper om hustyper
  • Mulighed for spørgsmål
Mødested: Landekvarteret - start ved Sverigesvej nr. 20, 5500 Middelfart. Tilmeld dig byvandringen her - senest søndag den 4. februar 2024. Borgermødet finder sted den 21. februar fra kl. 17–18.30 i byrådssalen på rådhuset i Middelfart. Programmet for borgermødet er:
  • Velkomst ved borgmester, Johannes Lundsfryd
  • Præsentation af forslag til lokalplan 222 ved planafdelingen
  • Mulighed for spørgsmål
  • Opsamling og videre proces ved udvalgsformand Anders Møllegård.
Tilmeld dig borgermødet her - senest søndag den 18. februar 2024.
Ønsker du at blive klogere på lokalplanen, som er i høring?
Foruden at deltage til borgermødet og byvandringen, kan du også blive klogere på høringen og forslaget på Middelfart Kommunes hjemmeside her.
Event Information