”Vi ser nye tendenser inden for området radikalisering og ekstremisme, og det er helt afgørende, at vi får delt vores viden om de tendenser på tværs af myndigheder. For sager med radikalisering og ekstremisme hverken kan - eller skal - håndteres uden et tæt samarbejde mellem politi, kommuner og civilsamfundet. Samarbejdet er helt essentielt for at kunne sikre trygheden og sikkerheden i Fyns Politikreds. Vi har et stærkt samarbejde allerede. På konferencen fik vi bekræftet og styrket det gode samarbejde, og det er jeg meget glad for.”Odenses Borgmester, Peter Rahbæk Juel, var med til at åbne konferencen, og han er helt på linje med politidirektøren.
”Radikalisering og ekstremisme er store udfordringer med alvorlige konsekvenser – både menneskeligt og for vores samfund. På konferencen blev jeg bekræftet i, at fællesskab og samarbejde på tværs er vores bedste våben, uanset om det er til forebyggelse eller til håndtering af konkrete sager. Og det er afgørende, for vi ønsker et trygt og godt samfund for alle – og i dét har radikalisering og ekstremisme ingen plads.”Afholdelsen af konferencen skete på baggrund af fokusområdet ”Fælles forebyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme blandt børn og unge” i Kredsrådets samarbejdsplan 2023. Se Kredsrådets samarbejdsplan 2023 her.
