12. december 2024

Lokale virksomheder bidrager til ny multibane på Middelfart Friskole

Det er blevet endnu sjovere for børnene på Middelfart Friskole at holde frikvarter. Deres nye multibane er nu færdig med hjælp fra lokale virksomheder.

Lokale virksomheder bidrager til ny multibane på Middelfart Friskole
Af: Rikke Hansen | Foto: Mekanikeren / AktivFrikvarter.dk

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Selvom vejret i disse dage ikke altid indbyder til udeleg, er der ikke desto mindre kommet en ny mulighed for at boltre sig udenfor på Middelfart Friskole. Her står deres nye multibane nemlig klar. Udgravning til multibanen startede i begyndelsen af november 2024, og nu står banen altså klar til leg og spil.
Støtte op om fællesskab
For at få opført multibanen har der været mange lokale sponsorer i spil, og de er da også alle blevet fremhævet på et stort skilt ved banen. En af sponsorerne er Mekanikeren. På deres Facebookside har de delt et opslag med den nye bane, hvor de blandt andet skriver:
Det betyder meget for os at støtte op om fællesskab, leg og bevægelse blandt lokale børn og unge (...) Vi brænder ikke kun for biler hos Mekanikeren, men også for at hjælpe til og støtte op om projekter i lokalsamfundet, der samler og inspirerer.
Udover Mekanikeren har 39 lokale sponsorer bidraget til at få opført multibanen. Banen er allerede blevet taget i brug, og mon ikke børnene på Middelfart Friskoles ikke har så meget imod det kedelige vejr i frikvartererne disse dage?

Galleri

Event Information