29. april 2026

|

Pressemeddelelse

Louis Nielsen Middelfart lukker den 2. og 3. maj og sender medarbejderne til seminar og fest

D. 2.-3. maj holder Louis Nielsen Middelfart lukket. Medarbejderne er inviteret til seminar, hvor der blandt andet fejres, at kæden ligger i top 3 blandt Danmarks bedste arbejdspladser.

Louis Nielsen Middelfart lukker den 2. og 3. maj og sender medarbejderne til seminar og fest
Af: Louis Nielsen | Foto: Louis Nielsen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I stedet for synsprøver og rådgivning om briller, kontaktlinser og øjensundhed venter en dag med det årlige seminar og medarbejderfest for de ansatte i Louis Nielsen Middelfart lørdag den 2. maj.

Christoffer Astorp-Scheel, som ejer butikken i Middelfart, er sammen med medarbejderne inviteret til Herning Kongrescenter for at mødes med cirka 800 kolleger fra kædens 80 butikker og hovedkontor.

Alle butikkerne holder derfor lukket lørdag den 2. og søndag den 3. maj.

Ved seminaret vil optikerkæden blandt andet fejre, at Louis Nielsen den 23. april blev kåret som Danmarks 2. bedste arbejdsplads. For sjette år i træk ligger optikerkæden i top 3 blandt Danmarks bedste arbejdspladser.

Hylder medarbejderne

Administrerende direktør i Louis Nielsen Mads Nygaard glæder sig til at samle alle medarbejdere til en fælles hyldest og fejring af året, der er gået:

Vi lukker butikkerne en enkelt weekend, så alle os i Louis Nielsen kan mødes. Her skal vi fejre vores placering i top 3 for sjette år i træk blandt Danmarks bedste arbejdspladser. Det kan kun lade sig gøre på grund af alle vores dygtige kolleger, som hver dag gør en stor indsats for alles trivsel og den faglige udvikling. Det er jeg meget stolt af, siger Mads Nygaard.

Programmet og underholdningen er hemmeligt for deltagerne, men direktøren lover nye faglige input, store musikoplevelser og en masse gode overraskelser til kollegerne.

Louis Nielsen Middelfart åbner igen mandag den 4. maj.

Værd at vide:
  • Louis Nielsen Middelfart holder lukket i weekenden den 2.-3. maj.

  • Butikkens medarbejdere er inviteret til det årlige seminar og fest i Herning Kongrescenter, hvor cirka 800 Louis Nielsen-kolleger fra hele landet deltager.

  • Louis Nielsen blev den 23. april 2026 kåret som Danmarks 2. bedste arbejdsplads og er for sjette år i træk placeret i top 3 blandt store arbejdspladser. Kåringen er lavet af den internationale arbejdskulturorganisation Great Place To Work.

Event Information