Resultat af kontrollen:
- I alt 14 busser blev indkaldt til syn
- 3 busser fik inddraget nummerplader på stedet grundet alvorlige bremsefejl
- 1 bus fik kørselsforbud på grund af manglende udsyn fra førersiden, hvor en siderude var erstattet af et stykke pap
- 10 busser indkaldt til syn grundet øvrige fejl (skævbremsning, generelle fejl og mangler)
- Derudover blev seks påhængsvogne testet. To af dem fik inddraget nummerplader på grund af alvorlige bremsefejl
Øvrige sager
Ud over tekniske fejl skrev politiet også andre sager om overtrædelser af reglerne. Det gjaldt bl.a. overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, kørsel uden førerkort og manglende IMI-registrering i tre tilfælde for udenlandske vognmænds vedkommende. Vicepolitiinspektør Jesper Engelund, leder af Hunde- og Færdselscentret ved Sydøstjyllands Politi, siger om kontrollen:Det er alvorligt, når køretøjer, der anvendes til personbefordring, ikke lever op til de grundlæggende krav. Det her er alvorlige fejl, og det går ud over den generelle trafiksikkerhed. Når vi konstaterer fejl – særligt på bremser – bekræfter det desværre endnu engang nødvendigheden af, at vi gennemfører målrettede kontroller, siger Jesper Engelund.Han understreger, at reglerne er til for at beskytte både chaufførerne, passagererne og de øvrige trafikanter på vejene:
Det handler overordnet set om trafiksikkerhed for de mange mennesker, der dagligt transporteres i busserne – og for alle andre i trafikken, tilføjer Jesper Engelund.Tungvognscenter Syd vil også fremadrettet have et skærpet fokus på busområdet.
