Vores mål med mikroskov-projektet i Middelfart er at give områdets børn og voksne en god naturoplevelse. Børnene inddrages direkte i plantningen, og skoven giver dem et dynamisk udendørs læringsmiljø i fremtiden. For os er det en måde at inspirere til leg og læring, som giver bedre mening og er mere langsigtet end at uddele en masse legetøj med relativt kort levetid, siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch, og fortsætter: Det er fantastisk at se visionen blive til virkelighed i Middelfart i et stærkt samarbejde med skolen og Omstilling Nu.Indsigt for naturbevarelse I forbindelse med den store plantningsdag afholder Omstilling Nu en workshop om danske hjemmehørende træer og buske for eleverne på skolen. Ifølge netværksorganisationen er der stor begejstring og interesse i projektet blandt elever og lærere.
Vores mål er at udvide adgangen til og forståelsen for naturen i Danmark. Begge dele er afgørende for miljøbevidstheden og naturbevarelsen. Mikroskove er fortsat et nyt fænomen herhjemme med relativt få eksempler til dato. Udover at skovene er velegnede til undervisningsformål, er de er en unik mulighed for at fremme selvstændige, økosystemer på områder helt ned til 16 m2 og på den måde skabe flere naturlige grønne områder i byerne, siger Benjamin Bosman Eg, der er ansvarlig for projekt 2030Skov hos Omstilling Nu.
