05. september 2024

|

Pressemeddelelse

Middelfart går frem i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed

Middelfart Kommune bliver nr. 32 i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.

Middelfart går frem i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed
Af: DI Trekantområdet | Foto: LokalNyt Middelfart

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Det er en fremgang i forhold til sidste år, hvor Middelfart Kommune blev nr. 43 i undersøgelsen.
Vi er glade for, at Middelfart går frem i vores undersøgelse. Mange af de lokale virksomheder giver udtryk for, at Middelfart generelt er en erhvervsvenlig kommune. Vi kan også se, at mange virksomheder gerne vil anbefale Middelfart Kommune til andre virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. I kategorien ”Arbejdskraft” bliver Middelfart Kommune placeret som nr. 14 blandt kommunerne i hele landet. Kategorien omhandler både virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med det lokale jobcenter,. Ssom får en placering som nr. 21. Samt kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft, som bliver placeret som nr. 25.
I en tid hvor virksomheder over hele landet mangler kvalificeret arbejdskraft, så er det vigtigt  at der er godt samarbejde mellem virksomheder og de lokale jobcentre. Her ligger Middelfart ganske fornuftigt, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Et andet forhold, som er vigtigt i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft, er antallet af unge der vælger en erhvervsuddannelse. Her er der en markant stigning af unge, der tager en erhvervsuddannelse i Middelfart. I 2023 var der ca. 21 procent af eleverne i 9. og 10 klasse, der søgte ind på en erhvervsuddannelse. I år er den andel steget til ca. 27 procent.
Vi er glade for at se, at det er lykkedes at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Vi ved at Middelfart Kommune har gjort en stor indsats på dette område. Bl.a. ved den årlige Craft Festival, hvor der bliver sat fokus på det gode håndværk. Det er et initiativ, som vi i DI Trekantområdet gerne ser, at andre kommuner lader sig inspirere af, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Og når det gælder et for virksomhederne vigtigt område, sagsbehandling,  så klarer Middelfart sig ganske godt. F.eks. er virksomhederne blevet mere tilfredse i forhold til sagsbehandlingen af byggesager, hvor det bliver til en plads som nr. 20. Sidste år blev kommunen placeret som nr. 50. Til gengæld klarer Middelfart sig ikke helt så godt i de to kategorier ”Brug af private leverandører” hvor kommunen bliver nr. 83, samt i kategorien” Information og dialog” hvor kommunen bliver nr. 54. I kategorien Grøn udvikling har Middelfart Kommune en rigtig fin fremgang fra en 67. plads til 41. plads i 2024. Og virksomhederne krediterer kommunens indsats på at fremme klimavenlig el og varme samt fokus på bæredygtige transportformer.
Event Information