Så er der lige nu mulighed for at blive en del af hverdagen på et af Middelfart Kommunes plejehjem.
Kommunen søger sommervikarer og tilkaldevikarer, som har lyst til at gøre en forskel for ældre borgere. Du behøver ikke have en sundhedsfaglig uddannelse – det vigtigste er, at du møder mennesker med omsorg, respekt og et godt humør.
Grundig oplæring til et meningsfuldt job
Som vikar får du en grundig oplæring, værdifuld erfaring og mulighed for at arbejde på tidspunkter, der passer ind i din hverdag. Derfor er jobbet særligt relevant for personer i sabbatår, studerende eller dig, der ønsker ekstra timer ved siden af dit nuværende arbejde.
På seniorområdet er der løbende behov for både ferieafløsere og tilkaldevikarer, og kommunen opfordrer interesserede til at søge.
Er du klar til at gøre en forskel i sommerferien – og samtidig få erfaring med et meningsfuldt arbejde? Så kan du læse mere og søge via Middelfart Kommunes vikarbank.
