24. marts 2026

Middelfart VK leverer to spillere til herrelandsholdet

Anton Spile (t.v.) og Jonas Enemark Petersen (t.h.) fra Middelfart VK er udtaget til bruttotruppen for det danske herrelandshold i volleyball, der samles i maj.

Middelfart VK leverer to spillere til herrelandsholdet
Af: Ib Vinther Sørensen | Foto: Frederik Riley/Middelfart VK

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Det er ikke gået ubemærket hen, at Middelfart VK har været særligt dygtige i denne sæson, da landstræner Kristian Knudsen har udtaget Anton Spile og Jonas Enemark Petersen til den danske bruttolandsholdstrup. I alt møder 32 spillere ind den 14.-16. maj i Brøndby, hvorefter den endelige trup udtages. Den trup skal repræsentere Danmark til European League, Nordic Cup og EM i 2026. Jonas Enemark Petersen er noteret for 15 A-landskampe, mens Anton Spile stadig har sin debut på A-landsholdet til gode.
Et lokalt hold, der kan blive Danmarks bedste
Der har været god grund til at råbe "Go' Go' Blue!" på tribunerne i denne sæson, da Middelfart VK også vandt grundspillet med 16 sejre ud af 16 mulige og kommer med masser af selvtillid efter at have slået Amager Volleyball Klub 2-1 i kvartfinaleserien og Ikast i semifinalerne. Den 19. april møder Middelfart Volleyball Klub Gentofte i den tredje kamp i finalerne. Middelfart VK vandt sidst det danske mesterskab i 2022.
Event Information