02. november 2026

|

Pressemeddelelse

Musik med højt humør gennem 15 år

Tvillingegården Musik kan her i efteråret fejre 15-års jubilæum. Det startede som en aktivitet blandt mange andre på Tvillingegården i Asperup – nogle amatørmusikere fandt sammen for samværets skyld.

Musik med højt humør gennem 15 år
Af: Tvillingegården | Foto: Peder Fredskild

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Efter ret kort tid fik man styr på repertoire og samklang i musikken – og der kom med en invitation til at spille ved en tarteletaften i Balslev. Derefter kom der flere aftaler – og det er vokset gennem årene.

I dag har foreningen to musikgrupper/orkestre: Musikgruppen og Old Mixers med i alt 15 musikere.

Musikgruppen spiller populære melodier, som alle + 60’ere kender og kan synge med på Old Mixers spiller musik som swing, traditionel jazz, evergreens, blues, 60’er rock 

Alle musikere er ulønnede, musikglade amatører og honorar fra koncerter går til forbedring af lydstyr m.m. og til donationer til Tvillingegårdens Venneforening.

Underholdning for mange

Orkesterlederen - næsten siden starten - Bent Holm har lagt stort arbejde i at bringe Tvillingegården Musik op på det niveau og det kendskab, der er i dag. Et kendskab som har ført til at orkestrene gennem årene har underholdt i foreninger, på plejecentre m.m. fra Horsens til Haderslev og fra Oksbøl til Rudkøbing – dog mest i Trekantområdet.

Jubilæet markeres med en åben invitation til alle interesserede: besøg os en tirsdag mellem kl. 14 og 16 i Annekset på Tvillingegården.

Nøgleord
Kultur
Event Information