30. maj 2024

|

Pressemeddelelse

Ny analyse viser, at indkomsten er vokset i Middelfart Kommune

Nye tal viser, at indkomsten fra 2012-2022 er steget her i kommunen.

Ny analyse viser, at indkomsten er vokset i Middelfart Kommune
Af: Rikke Hansen | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Hvis du har oplevet, at din indkomst er steget over de sidste 12 år, er det meget sandsynligt. I hvert fald hvis du bor her i Middelfart Kommune. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er lavet på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik, viser nemlig, at den gennemsnitlige disponible indkomst i kommunen er steget med 16,8 % fra 2012-2022. I 2012 lå gennemsnitsindkomsten i kommunen på 291.800 kr. om året, mens den i 2022 var steget til 340.900 kr. Større end landsgennemsnittet Stigningen på 16,8 % her i Middelfart Kommune er 2,6 % større end landsgennemsnittet. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 14,2 % – fra 288.600 kroner i 2012 til 329.600 kroner i 2022. Den største stigning på Fyn Desuden er stigningen her i kommunen den største på hele Fyn. Herunder kan du se en tabel, der viser den gennemsnitlige disponible indkomst i henholdsvis 2012 og 2022. Derudover viser den, hvor mange procent indkomsterne er vokset med i den enkelte kommune. Opgørelsen er korrigeret for inflation. Kilde: AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Du kan læse hele analysen her

Galleri

Event Information