Ny frisør hos Fashion Cut Intercoiffure
Nu kan dit hår komme under kærlig behandling af endnu en dygtig frisør hos frisørsalonen Fashion Cut Intercoiffure i Middelfart.
I går mandag den 29. april startede en skarp ny frisør hos teamet i Fashion Cut Intercoiffure.
Den nye frisør er Nønne Vestergaard Sørensen på 23 år, der glæder sig til at klippe, farve og style festhår. Hun er kreativ med sin saks, styling og farve, men er altid lydhør overfor dine ønsker.
Hun vil skræddersy alle behandlinger til den enkelte kunde, så du går derfra med et resultat, du er godt tilfreds med. Derfor er det rigtig vigtigt for Nønne, at du som kunde føler dig tryg i frisørstolen.
