Fra pariserbøf til puttekonkurrence
Hvordan kombinerer man golf, pariserbøf, ølsmagning og frisk luft til en ny fritidsaktivitet? Mænd & Golf henvender sig til mænd, der er helt nye i sporten og gerne vil lære golfen at kende i et uformelt fællesskab. Deltagerne får både teknisk træning, indblik i klubbens liv og bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til både grin og læring.Det kan man glæde sig til:
- Dag 1: Velkomst, introduktion til træning og spil på de små baner, efterfulgt af pariserbøf og rødvin samt info om forløbet.
- Dag 2: Træning og spil på par 3-banen, kaffe/the og boller – gennemgang af scorekort og DGU-app.
- Dag 3: Træning, spil og fysiske øvelser ved fysioterapeut.
- Dag 4: Træning og på besøg hos greenkeeperen.
- Dag 5: Fokus på bunkertræning og indspil – afsluttet med DGU’s regelprøve.
- Dag 6: Spil på par 3-banen, besøg i golfshoppen og introduktion til regler på den store bane.
- Dag 7: Puttekonkurrence, prøve og ølsmagning, efterfulgt af orienteringsvandring på stor bane.
- Dag 8: Baneprøve og afslutningsmiddag med præsentation af klubbens forskellige fællesskaber.
