Et fællesskab, der skaber nye traditioner og varer længere end én aften
Nytårsvenner.dk giver alle mulighed for gratis at finde et nytårsselskab, der passer til en – fra storslåede fester og hyggelige middage til børnevenlige aftener med tidligt fyrværkeri, dyrevenlige arrangementer uden fyrværkeri og larm eller rolige stunder med spil og gode snakke. Platformen fungerer gennem opslag, kaldet nytårsbobler, hvor brugerne kan præcisere deres ønsker for aftenen og finde ligesindede at fejre med.Ingen skal være alene, medmindre de ønsker det. Nytårsvenner.dk giver alle mulighed for at finde et nytårsselskab, der passer til deres ønsker og behov, siger Katja Skovgaard fra Nytårsvenner.Platformen er åben for alle – unge som ældre, singler som familier – og byder både dem, der søger selskab, og dem, der har plads til flere ved bordet, velkommen. Med et rekordhøjt antal er Nytårsvenner.dk blevet et unikt fællesskab, hvor man kan skabe nye relationer og planlægge aftenen sammen. Det handler ikke kun om én aften, men om muligheden for at starte det nye år i godt selskab og måske endda danne nye venskaber, der varer langt ind i fremtiden.
