05. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Røde Kors Middelfart åbner ny og større butik

Røde Kors-butikken i Middelfart flytter til nye og større rammer på Østergade 48, hvilket naturligvis skal fejres festligt på åbningsdagen.

Røde Kors Middelfart åbner ny og større butik
Af: Røde Kors Middelfart | Foto: Røde Kors Middelfart

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Onsdag den 7. oktober slår dørene for første gang op hos Røde Kors' nye butik i Middelfart. Til åbningen inviteres både kunder, frivillige og lokale borgere til butikkens indvielse for at fejre nye muligheder for at skabe rammerne for fællesskab, genbrug og frivillighed.

Dagen skal fejres

Vi glæder os helt fantastisk til at byde jer velkommen i vores nye butik. Vi håber, at rigtig mange vil kigge forbi og være med til at fejre dagen sammen med os, lyder invitationen fra Røde Kors Middelfart.

Dagen begynder klokken 9.45, hvor der blandt andet vil være en tale fra Tina Donnerborg, chef for Genbrug, Røde Kors Danmark. Herefter klippes snoren, og den nye butik åbner officielt. Der vil naturligvis også være mulighed for at hygge sig med kaffe og kage, gå på opdagelse blandt butikkens mange genbrugsfund og møde de frivillige, som hver dag er med til at få butikken til at fungere.

 

 

Nøgleord
Foreninger & frivillighed
Event Information