24. marts 2026

|

Pressemeddelelse

Severin Kursuscenter åbner ny a la carte restaurant

Severin udvider nu sine gastronomiske rammer og åbner en ny a la carte restaurant, hvor gæster udefra kan opleve sæsonbaserede retter og et menukort i konstant udvikling.

Severin Kursuscenter åbner ny a la carte restaurant
Af: Severin | Foto: Severin

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Med den nye restaurant ønsker Severin at tilbyde både lokale og besøgende en mere fleksibel og oplevelsesrig spiseoplevelse. Menuen vil skifte løbende og tage udgangspunkt i sæsonens råvarer, kokkens kreativitet og inspiration fra både det franske og nordiske køkken.
Severin er et skønt sted- det vil vi også gerne vise vores lokale gæster. Vi laver mad med kærlighed til de lokale råvarer- og er vilde med at give vores gæster en god oplevelse, fortæller F&B chef Tina.
Restauranten vil være åben for både kursusgæster og private besøgende fra mandag til lørdag, og ambitionen er at gøre Severin til en endnu stærkere destination for gastronomi i området. Samtidig vil stedet bevare sin kendte atmosfære med udsigt over Lillebælt og fokus på ro, nærvær og gode oplevelser. Åbningen markerer et nyt kapitel for Severin, som i forvejen er kendt for sine kursusfaciliteter og køkken af høj kvalitet.
Praktisk information:
Den nye a la carte restaurant er åben og skifter løbende menukortet. Bordreservation kan ske ved at kontakte receptionen direkte på tlf. +45 63 41 91 00. Se mere her: Nyd middagen i Severins a la carte restaurant med udsigt til Bæltet
Event Information