23. maj 2025

Snart åbner Middelfarts nye brætspilscafé

KudosGames Café inviterer alle spilentusiaster til en festlig åbning af Middelfarts nye brætspilscafé den 31. maj.

Snart åbner Middelfarts nye brætspilscafé
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: KudosGames Café

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
KudosGames Café glæder sig til at præsentere de færdige lokaler og det brede udvalg af spil, mad og drikke som brætspilscaféen har at byde på. Med over 200 forskellige spil på hylderne er der noget for enhver smag, uanset om man er nybegynder eller garvet spiller. På åbningsdagen kan gæsterne opleve den nye café, spille brætspil gratis og nyde mad til fordelagtige priser. For at fejre den store dag byder KudosGames Café desuden på et glas samt gratis kaffe og kage til de fremmødte. Arrangementet finder sted i caféens lokaler på Jernbanegade 39, der er beliggende lige ved stationen, og alle er velkomne til at deltage i den festlige begivenhed, der løber af stablen fra kl. 12:00 til 16:00. KudosGames Café ser frem til at skabe en hyggelig og sjov dag for alle, der elsker brætspil og godt selskab.
Event Information