Sofie1998 giver to koncerter på Fyn i år
Oplev Sofie1998 live på Fyn, når hun til sommer gæster H.C. Andersen Festivals og igen til efteråret, når hun spiller på Studenterhus Odense.
Som åbne dagbøger fyldt med varme, livsnydelse og selvironi - sådan er sangene fra Sofie Bachs hånd blevet beskrevet. Hun skildrer hverdagens ironiske absurditeter og udfordringer med et glimt i øjet og et smil på læben.
Sofie1998, som hun kalder sig, flyttede i 2020 fra Jylland til hovedstaden i sin stræben efter en musikkarriere. Med en finaleplads i Karrierekanonen i 2022 tog hun et godt skridt videre mod at forfine sit musikalske udtryk og håndværk.
