Team Fjelsted klar til sæsonstart på hjemmebane
Speedwaysæsonen begynder onsdag den 22. april, når Team Fjelsted åbner hjemme mod Sønderjylland Elite Speedway.
Der er igen lagt op til fart og spænding på Fjelsted Speedway Center, når Team Fjelsted onsdag den 22. april åbner den nye sæson i SpeedwayLigaen på hjemmebane mod Sønderjylland Elite Speedway.
For de lokale speedwayfans bliver det første mulighed for at opleve Team Fjelsted i aktion i 2026, hvor klubben går ind til sæsonen med store forventninger.
