Foto: Galleri Engholm
Galleri Ladefoged – malerier med stærke farver På Bogensevej 24 i Brenderup finder du Galleri Ladefoged, der er drevet af den autodidakte kunstmaler Jette Ladefoged. I galleriet inviterer hun indenfor til et skævt og farverigt univers, hvor malerierne er kendetegnet ved stærke farver og skæve huse, mens dyr og mennesker også optræder hyppigt i hendes unikke og farverige stil.Foto: Galleri Ladefoged
Dupont Art – glas og billedkunst i skøn forening Hvis du har mod på en køretur til Bjert, lidt uden for Kolding, er Dupont Art også et besøg værd. Galleriet er drevet af Helle Dupont, og i det kreative værksted og udstillingsrum mødes glas og billedkunst i nye og spændende former. Inspirationen er hentet fra rejser rundt om i verden og fra forskellige kulturer, hvilket finder udtryk i alskens materialer og formsprog. Er du selv interesseret i at prøve kræfter med håndværket, har du efter aftale også mulighed for selv at give dig i kast med at skære i glas.Foto: Dupont Art
