27. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Udstil din kunst til Kunstnernes Åbne Døre i Middelfart

Galleri Engholm inviterer lokale kunstnere til at åbne deres hjem den 3. og 4. oktober.

Udstil din kunst til Kunstnernes Åbne Døre i Middelfart
Af: Celina Hougaard | Foto: Galleri Engholm

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Galleri Engholm åbner igen op for konceptet “Åbne døre”, hvor kunstnere i hele Middelfart Kommune får mulighed for at vise deres værker frem i egne rammer. Nu er der stadig ledige pladser - men fristen nærmer sig.

Vis din kunst dér, hvor den bliver skabt

Konceptet er enkelt: Som kunstner åbner du dit eget hjem for besøgende i weekenden den 3. og 4. oktober kl. 11.00-16.00. Her får publikum mulighed for at opleve kunsten helt tæt på, og møde dig som kunstner i dine egne omgivelser.

Alle kunstformer er velkomne: maleri, keramik, glas, træ, beton, sten, smykker, jern, blomsterdekorationer og meget mere.

Sådan tilmelder du dig - og hvad der kræves

Tilmelding skal ske senest 15. juni på mail til abnedore.middelfart@gmail.com med navn, adresse, telefonnummer og evt. link til hjemmeside.

Efter tilmelding skal du også sende et godt billede af din kunst samt en kort tekst om dig selv senest 1. juli. Materialet bruges til folder, hjemmeside og markedsføring af eventet.

Et åbent format med plads til din egen stil

Du bestemmer selv, hvordan du vil præsentere din udstilling. Nogle vælger at have kaffe og en hyggelig snak med gæsterne, andre viser arbejdsprocessen frem undervejs. Det vigtigste er, at kunsten er i centrum på dine præmisser.

Åbne døre handler om at skabe synlighed, fællesskab og kontakt mellem kunstnere og publikum helt lokalt i Middelfart Kommune.

Event Information