Unge står for alt – fra booking til budget
Hele festivalen bliver drevet af unge mellem 16 og 17 år, som selv står for alt fra kunstnerbooking og hjemmeside til fundraising, økonomi og programlægning. Skolen bidrager med et startbeløb på 50.000 kr., men eleverne forventer selv at indsamle over 250.000 kr. til projektet. Ifølge arrangørerne er målet både at give unge praktisk erfaring og samtidig skabe en platform for upcoming kunstnere, der ellers kan have svært ved at få en scene. Tidligere år har festivalen blandt andet haft navne som APHACA, Kalaset, Augusta Schackinger og Østen på programmet.Fokus på upcoming musik og nye stemmer
Årets lineup består udelukkende af danske upcoming-artister: Dos Santos Smag På Dig Selv Oskar Witt Frida Saya Prompte Lykke Nøk Standart Nyskabt Aura på Venus Arrangørerne fremhæver, at netop dette fokus er en bevidst modvægt til de større festivalers tendens til at booke de samme etablerede navne igen og igen.Vi har ikke millioner til at hente de største kunstnere – men vi ved, hvad unge lytter til, og vi brænder for at give nye artister en chance, lyder det fra eleverne bag festivalen.
