04. marts 2026

Vær opmærksom på omkørsel: Gravearbejde i Hessgade begyndte den 5. marts

Middelfart Spildevands gravearbejde er flyttet op i Hessgade, hvor der skal udføres arbejde ved krydset Hessgade/Søndergade. Arbejdet forventes at vare til og med den 1. maj.

Vær opmærksom på omkørsel: Gravearbejde i Hessgade begyndte den 5. marts
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Arbejdet udføres etapevis, hvor entreprenøren løbende reetablerer området bag sig i takt med, at arbejdet skrider frem. En stor del af perioden forventes at blive brugt i krydset ved Søndergade/Hessgade, da der her skal foretages omkoblinger på spildevandsledningen.

Spærret for al trafik

I forbindelse med arbejdet vil Søndergade blive spærret for al anden trafik end arbejdskørsel ved krydset Søndergade/Blindebomsvej. Dette oplyser Middelfart Kommune.

Der vil fortsat være adgang til Vestre Skole via Grønnegade ind mod ”kys-og-kør”-banen. For at skabe det bedst mulige flow i morgentrafikken anbefales det, at forældre, der afleverer børn på Vestre Skole, benytter denne adgang og efterfølgende kører ud via Blindebomsvej.

På strækningen af Søndergade mod Smedegade ophæves ensretningen midlertidigt, så beboere fortsat kan komme til deres parkering.

Der vil i videst muligt omfang blive taget hensyn til bløde trafikanter på Hessgade. Entreprenøren har oplyst, at gående og cyklister vil kunne passere udgravningen – eventuelt ved at trække cyklen – når arbejdet når frem til krydset ved Søndergade/Hessgade.
Event Information