29. august 2024

|

Pressemeddelelse

Vinderen af Årets Spil og Årets Legetøj 2024 skal findes på Branchedagen 2024 i Middelfart

På Branchedagen 2024 fejrer man de ansvarlige danske legetøjsvirksomheder, og vinderne af Årets Spil og Legetøj 2024 bliver kåret. Spændingen er stor blandt legetøjsvirksomhederne og de danske familier, der har stemt. Næsten 100 dommerfamilier har testet og nomineret de bedste spil og legetøjsprodukter for året, og nu er finalisterne klar til at blive afsløret og kåret på Kongebrogården i Middelfart den 5. september 2024

Vinderen af Årets Spil og Årets Legetøj 2024 skal findes på Branchedagen 2024 i Middelfart
Af: LEG og Branchedagen 2024 til Middelfart | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Nominerede produkter i 9 kategorier De nominerede produkter fordeler sig på tre brætspilkategorier og seks legetøjskategorier. Dommerfamilierne har vurderet hvert produkt baseret på underholdnings- og legeværdi, involvering, originalitet, kvalitet og value for money. Høje scorer og tæt løb Med over 50 tilmeldte produkter, der generelt har scoret højt, bliver det spændende at se, hvem der løber med priserne. Formålet med både Årets Spil og Årets Legetøj er at sætte fokus på nye, spændende produkter på det danske marked og fremhæve dem med stor legeværdi, høj kvalitet og  value for money. Repræsentative dommerfamilier Det er danske børnefamilier fra hele landet, der nominerer produkterne i alle kategorier. Disse familier er tilfældigt udvalgt og repræsenterer målgrupperne på bedste vis. Efter deres grundige test og vurdering af hvert enkelt produkt findes vinderne blandt de nominerede. I otte ud af ni af kategorierne bliver vinderne udelukkende fundet baseret på dommerfamiliernes vurdering, hvor den 9. kategori ’bæredygtig’ er det en fagperson, der vurderer, hvem der bør vinde. Der er i alt ni kategorier, som produkterne konkurrerer i:
  1. Tre spilkategorier
  2. Seks legetøjskategorier
Forbrugertillid og produktsikkerhed i fokus Den høje forbrugertillid i Danmark og EU bygger på over 50 års udvikling af verdens bedste forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed. Traditionelle virksomheder er forpligtet til at sikre, at deres produkter er lovlige, før de sælges. Desværre er onlinemarkedspladser som TEMU, Fruuego, Amazon Marketplace, Wish og Aliexpress ikke underlagt de samme forpligtelser og kan derfor undgå omkostninger til kvalitetssikring. Forbrugerne bør støtte virksomheder, der forpligter sig til at sikre produktsikkerhed fra starten. Legebranchens engagement Medlemmer af Legebranchen, er kendt for deres engagement i børns leg og trivsel. Disse virksomheder følger et etisk regelsæt, som forpligter medlemmerne til at sørge for, at legetøjet er sikkert, produceret forsvarligt og bidrager til en bedre barndom. Det er afgørende at hylde og støtte medlemmer af Legebranchen, da de arbejder dedikeret for at bidrage med sikre produkter af god kvalitet til vores børn. Deres indsats er helt uvurderlig i et marked og en tid, hvor ikke alle aktører følger samme høje standarder. Ansvarlige virksomheder er i gang med en kæmpe indsats for at sikre, at de ikke kun lever op til sikkerhedsregler, men også alt det, som følger af en bæredygtig omstilling. Dette samtidig med at de kæmper mod ulige konkurrence fra Temu m.fl., som ikke stilles til ansvar efter samme standarder. Ved at støtte op om disse virksomheder, bidrager vi til et sikrere og mere ansvarligt marked for legetøj og spil.
Årets Spil og Legetøj er Legebranchens faste festlige indslag, hvor vi dels fejrer den ansvarlige danske legebranche og de helt konkrete produkter, som danske familier leget med og har kåret som årets bedste. Vi har ikke før i de seneste 10 år, hvor Legebranchen har kørt i sit nuværende set-up, haft mere grund til at stå sammen og klappe medlemmerne på skuldrene, hvis vi selv skal sige det. Lige nu ruller både dagsordenen med kæmpe onlinemarkedspladser, der igen og igen bliver taget i at sælge farlige produkter uden at blive stillet til ansvar - og dels er der kommet en udbredt erkendelse i samfundet af, at børn og familier i langt højere grad bør lægge skærmene og være nærværende sammen. I forhold til begge dagsordenener synes vi, at danske legetøjsvirksomheder har rigtig meget at byde på, og vi glædes i Legebranchen over, at netop det, som vi mødes om i foreningen; Ansvarlige virksomheder, sikkert legetøj, leg, glæde og nærvær, har fået så stor fokus, siger Betina Schiønning, Sekretariatschef i LEG og Fagchef i Dansk Erhverv.
Vi glæder os til at afsløre vinderne og hylde årets bedste spil og legetøj på Branchedagen 2024.
Event Information