Skip to main content

1-års fødselsdag og julehygge hos Birkegården

Gårdbutikken Birkegården – Farm Living fejrer 1-års fødselsdag med julehygge og rabat lørdag den 1. november.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Birkegården - Farm Living

Birkegården, som har gjort sig bemærket med sin hyggelige atmosfære og kreative indretning, fylder ét år lørdag den 1. november. I den anledning inviterer indehaveren Tine til en festlig dag med julehygge og 20% rabat på hele butikken.

Bliv klar til juletiden

Butikken vil være pyntet op til jul, og besøgende kan lade sig inspirere af dekorationer og idéer til hjemmet. Sortimentet byder blandt andet på kalenderlys, stearinlys i forskellige størrelser og farver, julekugler til ophæng eller dekoration, nyheder inden for brugskunst og julede evighedsblomster. Derudover kan man finde troldegrene og store lærkegrene, som egner sig perfekt til pynt både inde og ude.

Alle er velkomne til at kigge forbi, fylde bilen og være med til at fejre fødselsdagen og samtidig tage hul på juleforberedelserne i fællesskab.

Information
Dato 01/11/2025 10:00 - 01/11/2025 15:00
Arrangør Birkegården - Farm Living
Adresse Skrillingevej 24
Postnummer 5500
By Middelfart