Skip to main content

3-dages akvarelkursus på Middelfart Billedskole

Brug tre tirsdagsaftener i løbet af efteråret på Middelfart Billedskole og bliv dus med de grundlæggende teknikker indenfor akvarelmaling.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Unsplash

Er du også vild med det lette og bløde udtryk, som akvarelmaling giver? Måske har du lyst til at finde ud af hvilke motiver, der kan komme fra din hånd, hvis du griber penslen, men har endnu ikke fået det gjort?

Den dygtige illustrator Stefan Lægaard hjælpe dig godt på vej mod dit akvareleventyr på Middelfart Billedskole. Stefan Lægaard driver til daglig tegnestuen Lige Linjer og illustrerer bl.a. plakater, børnebøger og avisartikler. Han er desuden kunstneren bag Kong Frederiks nye monogram! Du er velkommen lige meget, hvilket niveau dine akvarlevner er på.

På kursusforløbet bliver du introduceret til de grundlæggende principper og metoder indenfor akvarelmaling. Derudover vil arbejdet med blæk, blyant og andre materialer sammen med akvarellen blive introduceret. Hvis der er tid og lyst, er det også muligt at afprøve mediet guache.

Brug aftenerne på at blive komfortabel med teknikkerne og fordyb dig i det kreative udtryk.

Datoer: 29.10.24, 5.11.24 og 12.11.24
Mødetid: 18.00-21.30
Pris: kr. 1.000. inkl. gebyr. inkl. materialer
Adresse: Assensvej 177, 5500 Middelfart

Der vil blive serveret kaffe/te og et glas portvin.

Redskaber: Hvis du har akvarelmaling derhjemme, er du velkommen til at medbringe det. Du kan også låne et på kurset eller købe et akvarelsæt for 350 kr. Papir, malertape og tegneplade lånes på kurset.

Læs mere om kurset her og tilmeld dig akvarelkurset for et kreativt efterår.

Information
Dato 29/10/2024 18:00 - 29/10/2024 21:00
Arrangør Middelfart Billedskole
Adresse Assensvej 177
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 1.000 kr.