50-års fødselsdag og reception hos Holmegaard Anlægsgartner
Manden bag Holmegaard Anlægsgartner, Henrik Holmegaard, fylder 50 år. Derfor inviteres kunder, samarbejdspartnere, naboer og andre venner af huset til reception i Brenderup Forsamlingshus fredag den 3. maj.
Hvis du bor i området i og omkring Middelfart eller Fredericia og har fået anlagt en ny have eller terrasse, har du måske stiftet bekendtskab med Henrik Holmegaard eller nogle af hans medarbejdere.
Han er nemlig manden bag den lokale anlægsgartner, Holmegaard Anlægsgartner, der igennem de seneste 20 år har hjulpet med at anlægge og vedligeholde alt lige fra haver til indkørsler hos private og erhverv.
Nu fylder han 50 år, og det bliver markeret med en reception.