Skip to main content

90’er-fest hos Kupeen Nørre Aaby

Find 90’er tøjet frem fra gemmerne, og glæd dig til at skråle med på hits fra det farverige årti, når Kupeen i Nørre Aaby holder 90’er-fest.

Af: Nete Hjort | Foto: Kupeen Nørre Aaby

Du kan godt begynde at pudse Buffalo-skoene, finde velour-tracksuitet og den blå øjenskygge frem. Kupeen Nørre Aaby indbyder nemlig til et brag af en 90’er-fest lørdag den 15. februar.

Aftenen starter med hyggelig fællesspisning kl. 18.00. Glæd dig også til at skråle med på de velkendte hits, når DJ Jonathan sætter gang i dansegulvet.

Hvis du møder op i et outfit, der emmer af 90’er-nostalgi, så kvitterer Kupeen med 10 shots. Der er også mulighed for at købe et armbånd til 650 kr., der giver dig fri bar. Det kan købes på dagen. Derudover vil der være mange gode tilbud.

Det koster 200 kr. at deltage i festlighederne. Der er plads til 45 personer, og derfor opfordrer Kupeen til at tilmelde sig snarest. Tilmelding skal ske i baren på Østergade 25.

Information
Dato 15/02/2025 18:00 - 15/02/2025
Arrangør Kupeen Nørre Aaby
Adresse Østergade 25
Postnummer 5580
By Nørre Aaby
Pris 200 kr.