Skip to main content

Adventshygge på Fjelsted Skov

Fjelsted Skov byder på julehygge de første tre søndage i december med kagebord, varme drikke og juletræer til at tage med hjem.

Af: Andreas Hjort | Foto: Fjelsted Skov

Fjelsted Skov inviterer til adventshygge de tre første søndage i december, den 1., 8. og 15. december klokken 14-16.

Konditorerne Maj og Nicole har knoklet for at fylde kagebordet med hjemmelavede julegodter som sirupskage, æbleskiver, kiksekage, alverdens småkager, risalamande med kirsebærsauce og mange andre søde sager. Til de søde sager serveres gløgg, varm kakao, te og kaffe

Få et juletræ med hjem

Et besøg til julehyggen i Fjelsted Skov giver også mulighed for at få julen helt med hjem. Bjarne fra Vestergården i Fjelsted stiller sin juletræsbod op ved hovedindgangen, hvor gæster kan købe et juletræ via MobilePay og tage det med hjem samme dag, og sætte et flueben ved julens lange to do-liste.

Du kan booke bord ved at klikke her, eller ringe på telefon 64 88 16 60.

Information
Dato Ingen kommende datoer
Arrangør Fjelsted Skov
Adresse Store Landevej 92
Postnummer 5592
By Ejby
Pris 0 - 145,-