Skip to main content

Aftenshopping hos Birkegården

Kom til inspirerende shoppingaften hos Birkegården – Farm Living.

Gårdbutikken Birkegården
Af: Thea Astrup Bach | Foto: Birkegården

I november og december kan du opleve en helt særlig aften fyldt med inspiration og julestemning, når Birkegården inviterer til hyggelig shoppingaften i gårdbutikken. Dørene vil være åbne d. 26. november samt d. 4., 12. og 17. december kl. 19-21.

Her får besøgende mulighed for at udforske et bredt udvalg af smukke brugskunstgenstande, unikke indretningsartikler, stemningsfulde lys og bløde tæpper – perfekte som julegaver eller til at sætte prikken over i’et i hjemmet.

Udover de spændende varer kan gæster nyde forfriskninger og lade sig inspirere i en afslappet atmosfære, der emmer af varme og kreativitet.

Arrangementet er oplagt til en vennetur eller en lille pause fra julestrabadserne. Det handler om at finde noget helt særligt, mens man nyder en aften i godt selskab.

Gå ikke glip af denne chance for at finde unikke julegaver og få julestemningen helt i top.

Information
Dato 26/11/2024 19:00 - 17/12/2024 21:00
Arrangør Birkegården - Farm Living
Adresse Skrillingevej 24A
Postnummer 5500
By Middelfart