Skip to main content

Airfryer 4ever med Claus Holm

Den danske kok og kogebogsforfatter Claus Holm er helt vild med airfryers. Nu kommer han forbi Middelfart og deler ud af sine tips og tricks.

Af: Viktor Bork | Foto: Unsplash

Er du en af de mange danskere, der fik en airfryer i julegave? Den nye køkkenmaskine var et stort julegavehit og gemte sig under mange juletræer. Men hvis du ikke lige har lært at mestre den og alle funktionerne endnu, så er der ingen grund til at gå i panik.

AOF Center Odense har nemlig sendt bud efter Claus Holm, som lægger vejen forbi Middelfart og deler ud af alle sine tips og tricks.

Fra madspild til små fikse retter

Claus Holm vil i løbet af aftenen gå i dybden med airfryeren og alle dens muligheder. Han vil bl.a. komme ind på, hvordan den kan hjælpe dig med at mindske dit madspild og spare energi – og selvfølgelig hvordan du bruger den i køkkenet og til madlavningen.

Du vil komme helt tæt på og lege med, så du kan gå ud ad døren med et smil på læben og klogere på den nye køkkenmaskine.

Hvis du ikke selv har en airfryer, men tænker på at anskaffe dig en, så har du til arrangementet også mulighed for at købe maskinen til en god pris sammen med Claus Holms nye bog ”Holms airfryer 4ever”.

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Information
Dato 07/02/2024 19:00 - 07/02/2024 21:00
Arrangør AOF Center Odense
Adresse AOF Middelfart
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 150 kr.