Skip to main content

Bliv klogere på 2025s vintrends med Vin & Co.

Bliv klogere på vintrends for 2025 med en række unikke vine fra hele verden og en lækker gourmetmenu hos Vin & Co.

Af: Andreas Hjort | Foto: Canva

Den 24. januar kl. 18.00-21.30 inviterer Vin & Co. til en hyggelig aften hos HUSET i Middelfart, hvor du kan få en forsmag på de vine, der vil dominere i 2025. Her kommer du til at smage rød- og hvidvine fra Norditalien, det vestlige Spanien og Australien.

Aftenen byder også på spændende druer som Mencia og Pinot Nero, og du vil smage Franciacorta, som allerede er i gang med at overhale champagne på popularitetsbarometeret. Så meget, at kineserne allerede har købt en stor del af næste års produktion. Vinene bliver serveret sammen med en lækker gourmetmenu, som Køkkenchef Michael Hansen sætter sammen. Efter middagen er der kaffe i caféen.

Information
Dato 24/01/2025 18:00 - 24/01/2025 21:30
Arrangør Vin & Co.
Adresse Hindsgavl Alle 2
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 695,-