Forårsudstilling: "Natur" hos Middelfart Billedskole
Lad jer inspirere og imponere over de kunstneriske udfoldelser, når Middelfart Billedskole præsenterer deres forårsudstilling under temaet "natur".
Middelfart Billedskole holder to årlige udstillinger, hvor alle deres kursister - både børn, unge og voksne - sammen udstiller deres fineste værker og kreative processer. Nu er det tid til forårets udstilling, og denne gang centrerer kunsten sig om det fælles tema "natur".
På udstillingen vil du kunne se en rig variation af metoder og teknikker, som de enkelte hold har gennemgået til undervisningen. Og du vil kunne se de enkelte kursisters fantastiske fortolkninger af naturen i deres værker.