Skip to main content

Foredrag ‘Glimt før glemsel’

‘Glimt før glemsel’ er et foredrag garneret med højskolesange. Mødet er et fællesarrangement med MOLF og Middelfart Museumsforening.

Af: Niels Ole Frederiksen | Foto: Niels Ole Frederiksen
PRESSEMEDDELELSE

Det er Middelfart Museumsforening og MOLF der inviterer indenfor til en aften, hvor vi skal høre Niels Ole Frederiksens (NOF) Danmarkshistoriske småfortællinger fra 1946 og fremefter. Altså den tid NOF og mange andre har gennemlevet.

Det handler om nogle historiske begivenheder, som har gjort indtryk.  Det kan være noget, NOF har hørt om, eller via læsning af aviser og bøger noget der har sat sig spor. Eller det kan være noget, NOF ligefrem selv har oplevet. Det drejer sig om begivenheder og personer, som har gjort et indtryk på NOF, og derfor har spillet en rolle i NOFs og andres liv.

Det bliver også en aften, hvor vi skal synge fællessang efter den nye højskolesangbog. Fordi ind i mellem vil NOF læse nogle digte, han har skrevet, skal vi synge nogle fællessange fra Højskolesangbogen. Her vil Tove Jacobsen akkompagnere på sit klaver.

Det er ikke erindringsportrætter i gængs forstand, men snarere anekdotiske erindringsglimt med en historisk reference tilsat lidt biografisk gemyse.

Foredraget finder sted mandag den 18. november kl. 19.00 i Middelfart Sparekasses lokaler.

Alle er velkomne. Entre inkl. kaffe kr. 25,-

Information
Dato 18/11/2024 19:00 - 18/11/2024 21:00
Arrangør MOLF og Middelfart Museumsforening
Adresse Havnegade 21
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 25,-