Skip to main content

Foredrag med Nikolaj Jacobsen

Oplev en inspirerende aften med håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, når han gæster Middelfart med sit foredrag ‘Verdens bedste Nikolaj’.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Lillebælt Sport og Kultur

Med energi, humor og ærlige fortællinger giver Nikolaj Jacobsen et indblik i sin karriere og de afgørende faktorer bag succes på topniveau hos Lillebælt Sport & Kultur den 24. september 2025.

Foredraget, Verdens bedste Nikolaj, sætter fokus på lederskab, motivation og karriere, og henvender sig derfor både til sportsinteresserede og fans, men også ledere fra andre brancher og alle andre, der vil høre fortællingen om rejsen fra spiller til en af verdens mest succesfulde trænere.

Eventet finder sted i Middelfart Sparekasse Hallerne hos Lillebælt Sport & Kultur på Færøvej 74-76 kl. 19.00-20.30. Billetter kan købes her

Derudover kan der tilkøbes stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder hos Lillebælt Bowling, som ligger lige ved siden af. Middagen serveres mellem kl. 17.30 og 18.15 og kan bestilles for 125 kr. sammen med billetten.

Dørene til foredraget åbner kl. 18.00.
Til arrangementet vil der være mulighed for køb af snacks og drikkevarer.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Middelfart Kommune. 

Information
Dato 24/09/2025 19:00 - 24/09/2025 20:30
Arrangør Lillebælt Sport & Kultur, Middelfart Kommune
Adresse Færøvej 74-76
Postnummer 5500
By Middelfart
Pris 295 kr. + billetgebyr